Spring til indhold

Lystbækgaard

Lystbækgaard åbnede dørene for publikum i april 2000. Gården er privatejet af Berit Kiilerich, der er fårehyrde og har ca. 700 får af racen spælsau.

Lystbækforeningen blev dannet i 2002 og tæller nu ca 130 medlemmer. Alle kan blive medlem af foreningen, hvis formål er at bevare de gamle og glemte håndværk. Lystbækforeningen står bag de fleste af gårdens kurser og arrangementer f.eks. Påskemarked, Grønt Høstmarked, Julestemning, fortælleaftener og spiseaftener.

På gården er der indrettet en vævestue, hvor der pt. er ca. 10 vævere i gang med forskellige projekter.

I sommerhalvåret er der hver torsdag eftermiddag opvisning med hyrdehund og får. Der er mulighed for at købe kaffe i caféen, og ofte vil en eller flere af foreningens medlemmer være i gang med et håndværk, spinding, vævning, strikning, filtning el.a.

Det er også muligt efter aftale at købe et arrangement med hyrdehundeopvisning og efterfølgende workshop i f.eks. dogmestrik eller filtning.

Find yderligere oplysninger på vores hjemmeside www.lystbaekgaard.dk