Velkommen til Hover Fritids- og Kulturcenter
Et samlingspunkt skabt af fællesskab – drevet af engagement
Midt i hjertet af Hover ligger vores moderne Fritids- og Kulturcenter – bygget i 2007 med frivillige hænder og lokal opbakning. Centret er resultatet af stærkt sammenhold og et fælles ønske om at skabe et sted for bevægelse, fællesskab og gode oplevelser.
Her sætter vi en ære i at passe på vores center – og det kan mærkes. Lokalerne fremstår flotte, tidssvarende og velholdte, takket være den store lokale opbakning og den daglige omsorg, som borgere og brugere bidrager med.
Smuk beliggende og let tilgængelig
Hover Fritids- og Kulturcenter ligger omgivet af grønne arealer og med udsigt til byens fodboldbaner. Med gode parkeringsforhold lige udenfor døren er det nemt at komme til – og derfor et oplagt valg, hvis du skal holde fest, arrangere et foredrag, sportsaktivitet eller noget helt andet. Der findes ladestandere på parkeringspladserne.
Faciliteter
Centret rummer alt, hvad du skal bruge til store og små begivenheder:
- Hal med tre badmintonbaner
- Mødelokale til foreninger, foredrag og planlægning
- Foyer, ideel til mindre fester og sociale sammenkomster
- Veludstyret anretterkøkken
- Fire omklædningsrum, alle med toilet og gode badefaciliteter
- Tre ekstra toiletter (herunder ét med nem adgang for kørestolsbrugere og gangbesværede)
- Gode lokaler til fest – borde, stole, alt i service, vaser, lysstager m.m. samt projektor i hal (flytbar) og foyer + lærred
Du kan læse mere om de enkelte lokaler under fanen ”Lokaler og faciliteter”
Åbningstider
Vi har ingen faste åbningstider, men er åbent i forbindelse med planlagte aktiviteter eller efter aftale.
Ønsker du at kontakte bestyrelsen, kan du finde vores oplysninger under fanen “bestyrelsen“.